Kreakasse: Serigrafi

kr. 549,00Gratis fragt!

Prøv kræfter med den spændende trykketeknik Serigrafi. Kassen er fyldt med serigrafi udstyr og guide, så du kan lave dine egne serigrafiske tryk.

Læs meget mere om kittet nedenfor.

På lager

Varenummer (SKU): KK-SERI Kategorier: ,
 

Beskrivelse

Prøv kræfter med den spændende trykketeknik Serigrafi. Kassen er fyldt med serigrafiudstyr og guide, så du kan lave dine egne serigrafiske tryk.

 

Serigrafi, også kendt som silketryk eller rammetryk, er en gammel trykmetode, der oprindeligt stammer fra Japan. Trykmetoden begyndte at blive anvendt i Europa i starten af 1900-tallet. I begyndelsen blev den primært brugt af skiltemalere og i tapetindustrien. Senere begyndte kunstnere at anvende teknikken som kunstart i originaltryk.

 

Når man laver serigrafiske tryk, bruger man særlige serigrafirammer. Heri har man sin stencil, der blokere for farven, der hvor den ikke skal være. I traditionel serigrafi laves stencils ved hjælp af UV-lys og en lysfølsom emulsion. Der bruges kemi, der kræver god udluftning og derfor ikke er velegnet til at bruge i privaten.

 

I dette kit bruges der i stedet for et særligt stencilpapir, hvor motivet skæres ud i hånden med den medfølgende skalpel.

Sættet med serigrafi er altså kemi-frit og yderst velegnet til at sidde med derhjemme. Det er en nem og sjov måde at arbejde med Serigrafi på.

Serigrafi kittet er designet af den danske grafiker Mai-britt Amsler.

Serigrafiske tryk

Du kan lave serigrafiske tryk på et hav af forskellige materialer – du ligger simpelthen blot din serigrafiramme direkte ovenpå dit materiale. Ofte anvendes Serigrafi på stof – Brug det til stofnet, t-shirts eller til at upcycle tøj.

Udover stof, kan du også lave serigrafiske tryk på papir, pap og træ.

Du kan sagtens bruge den samme stencil igen og igen, hvis du f.eks. vil lave gentagne mønstre på et stort stykke stof.

 

DIY kittet med Serigrafi indeholder:

 

  • Serigrafiramme, A5+
  • Rakel
  • Skalpel + 10 ekstra skæreblade
  • Skæreunderlag, A5
  • Tape
  • 100 ml sort serigrafifarve
  • 8 stk stencilpapir
  • 16-siders vejledning med gode tips og tricks

 

Find flere kreative kits til voksne og store børn lige her.