Beskrivelse
Cyanotypi – også kendt som blueprint eller blåprint – er en sjovt, nemt og magisk. Teknikken kræver ingen forudsætninger og med dette kit i hånden kan alle store børn og voksne være med til at lave Cyanotypi.
Hvordan laver man Cyanotypi?
Cyanotypi laves ved hjælp af to forskellige kemikalier – begge medfølger i kittet. De to kemikalier blandes og påføres papiret. Når kemikalier er blandet er de følsomme overfor UV-lys, altså sollys. Du skal derfor lave det i et rum uden sollys, f.eks. for nedrullede gardiner eller om aftenen. Du må gerne have en lille lampe tændt.
Når papiret er tørt, efter ca 1 time, placerer du dit motiv, f.eks. en plante, på papiret og lægger en glasplade ovenpå. Og nu skal du udenfor! Papiret skal ligge i solen i alt fra få minutter til en lille time – alt efter om du laver dine billeder på en klar sommerdag eller en overskyet vinterdag.
Når dit papir er blevet udsat for sollys, kan du fremkalde motivet ved at lægge papiret i vand.
Du kan lave Cyanotypi på et hav af forskellige materialer: papir, træ, stof, æg og meget mere. I sættet her medfølger der 10 ark akvarelpapir, der er det mest velegnede papir til formålet. Suppler evt selv med mere papir – du kan tilkøbe 20 ark akvarelpapir lige her.
Kemikalierne i kittet rækker langt – til over 100 ark i postkort størrelse. Den medfølgende emulsion kan i pulverform holde sig i årevis. Du skal selv blande den med vand. Når den er blandet, har den en holdbarhed på ca. 1 år.
Cyanotypi kittet er designet af Mai-britt Amsler.
Cyanotypi sættet indeholder:
- Glasplade
- Skumpensel
- Målebæger
- Blandebæger
- Handsker
- 12 stykker velegnet papir i postkortstørrelse
- 160 ml emulsion
- 16 siders hæfte med vejledning, tips og tricks.
Du kan finde flere kreative kits til voksne og store børn lige her.